Kom med på Østerssafari i Vadehavet - vi sejler ud fra Kammerslusen på denne tur, og udover en fantastisk oplevelse med at selje i Vadehavet, vil der være mulighed for at se sælerne på bankerne og i vandet omkrng dem. Og så er der naturligvis østersbanker.

Det har altid været Flemming Nielsens holdning som journalist. Og han har mødt rigtig mange kongelige - danske som udenlandske. Efter et travlt arbejdsliv som journalist, bl.a. på Radio Syd, fortæller Flemming Nielsen nu om sine kongelige oplevelser.

Flemming Nielsen fortæller om sine oplevelser, hvor han har været tæt på de kongelige, og det krydrer han med små anekdoter, som f.eks. et møde med en kejserlig person med 18 fornavne. Og vi slipper ikke for at høre om slotsgartneren, der var i badekar med dronning Margrethe. Og om en kongelig hund, der nær havde fået en spade i hovedet

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Aflyst.

Kom med på Østerssafari i Vadehavet - vi sejler ud fra Kammerslusen på denne tur, og udover en fantastisk oplevelse med at selje i Vadehavet, vil der være mulighed for at se sælerne på bankerne og i vandet omkrng dem. Og så er der naturligvis østersbanker.

Ved april måneds Frokost for Kvinder fortæller. Bianca om. Et liv som transperson på godt og ondt. Bianca er næstformand i TiD - Transpersoner i Danmark.

Ved april måneds Frokost for Kvinder fortæller
Bianca om
Et liv som transperson på godt og ondt

Bianca er næstformand i TiD - Transpersoner i Danmark.
Foreningens formål er at være et samlende led for transvestitter og transkønnede, pårørende og andre interesserede, at afholde sociale arrangementer og at formidle vejledning og information.

I

sit indlæg kommer Bianca bl.a. ind på
Hvad er en transperson, og hvad betyder de forskellige navne?
Transperson, hvornår, hvordan, hvorfor?
Er kønsidentitet at ligestille med seksualitet?
Hvordan lever en transperson?
Hvordan jeg får et aktivt erhvervsliv og mit liv som trans til at hænge sammen?
Hvilke trængsler og glæder der ved et liv som transperson?
Hvilke omkostninger har det og har haft?
Hvorfor jeg ikke bare dropper det hele for at leve som en "almindelig" mand?
Vil jeg skifte mit køn fra mand til kvinde?

der vil undervejs være rig lejlighed til spørgsmål.

Traktement: 1 stk. med sild & 2 pæne stk. smørrebrød, et glas vin, en øl eller en vand, kaffe og lidt sødt.

Deltagerpris: kr. 130,-

OBS! Køb af billet senest onsdag, den 25. marts kl. 12.00!
(brug "Køb billet" ved omtalen her på hjemmesiden)

Ret til ændringer forbeholdes

Nærmere oplysninger om de enkelte frokoster tilsendes på mail ca. 1 uge før tilmeldingsfristen
tilmeld dig, kom med på kontaktlisten og få automatisk orientering!

Der er åbent for spørgsmål om vegetarisk kost. Der vil være spændende kogebøger, du kan læse i. En hyggelig aften, hvor du kan udveksle erfaringer med andre og stille spørgsmål til Jeannette. Der vil være te og hjemmebag.

Du kender Nikolaj Kirk fra Nak & Æd, hvor han sammen med sin tro følgesvend Jørgen Skouboe Møller afprøver spejderfærdigheder, jagt og kogekunst og samtidig får stillet en god portion eventyrlyst i både Danmark og resten af Verden.

Du har nu en sjælden mulighed for at opleve Nikolaj for fuld udblæsning og komme bag om scenerne du kender fra TV

I Grænselyst fortælles der historier, som tager afsæt i de 30.000 danske soldater, der i første verdenskrig blev tvangsudskrevet til den tyske hær Over 5.000 unge sønderjyder mistede livet under kampene i første verdenskrig og efterlod sig enker og fader.

I Grænselyst fortælles der historier, som tager afsæt i de 30.000 danske soldater, der i første verdenskrig blev tvangsudskrevet til den tyske hær

Over 5.000 unge sønderjyder mistede livet under kampene i første verdenskrig og efterlod sig enker og faderløse børn. Endnu flere vendte hjem som krigsinvalider.

I Grænselyst kryber vi ind i disse personers liv og skæbner og giver dem stemmer: den hjemvendte soldat, de faderløse børn og den synske prinsesse "Fanny" fra Aabenraa, som forudså både verdenskrigen og genforeningen. Vi lader hende også kigge ind i vor komplekse fremtid.

Sønderjyske dansemelodier, militærmusik og kære fællessange vil klinge på ny i Musikhuset Esbjerg, når 80 korsangere kommer på scenen sammen med Esbjerg Ensemble og nogle af landets mest personlige solister.

Idé, koncept og libretto: Bent Nørgård
Musik: Line Tjørnhøj
Solist: Helene Gjerris, sopran
Solist: Daniel Tobijanski, baryton
Dirigent: Lone Gislinge
Medvirkende: Esbjerg Ensemble, Konservatoriets Pigekor og Treenighedskirkens Drenge-og Mandskor

Kom med på Østerssafari i Vadehavet - vi sejler ud fra Kammerslusen på denne tur, og udover en fantastisk oplevelse med at selje i Vadehavet, vil der være mulighed for at se sælerne på bankerne og i vandet omkrng dem. Og så er der naturligvis østersbanker.

"Grænselyst" er værd at køre efter. En bustur går fra Assens til Ribe. Oplevelsen er både kulturel, historisk og ikke mindst musikalsk. Mød Esbjerg Ensemble, to store kor og to dygtige solister: Helene Gjerris og Daniel Tobijanski synge om grænselandet.

I "Grænselyst" fortælles der historier med afsæt i de 30.000 danskere, der i første verdenskrig blev tvangsudskrevet til at gøre tjeneste i den tyske hær.

Over 5.000 af disse unge sønderjyder mistede livet under kampene og efterlod sig enker og faderløse børn. Endnu flere vendte hjem som krigsinvalider.

Skaberne af "Grænselyst" lader tilhørerne krybe ind i disse personers liv og skæbner og giver dem stemmer. Vi møder den hjemvendte soldat, de faderløse børn og den synske prinsesse "Fanny" fra Aabenraa, som forudså både verdenskrigen og genforeningen. Vi lader hende også kigge ind i vor komplekse fremtid.

Musikken fortæller historien med sønderjyske dansemelodier, militærmusik og kære fællessange, som vil klinge på ny, når de 80 børn optræder sammen med Esbjerg Ensemble og to af Danmarks dygtige solister; det hele under ledelse af dirigent Lone Gislinge.

Busturen er arrangeret af Helnæs Kultur- og Musikforening og udgår fra Assens kl. 14.00. Programmet for turen indeholder også et kort besøg i klostergården i det prægtige Ribe Kloster ved Sct. Catharinæ kirke og en to retters middag i restaurant Weis Stue, et af de ældste huse i Ribe ved domkirken.

Prisen kr. 725 omfatter bustransport, middag og koncertbillet. Drikkevarer ikke inkluderet. Tilmelding og betaling skal ske senest 15. marts på www.helnaeskultur.dk eller på telefon 6173 4540. Her fås også oplysning om det detaljerede program. Turen er ikke forbeholdt medlemmer af foreningen og bussen har plads til 52. Opsamlling mellem Assens og Ribe er mulig. Alle er velkomne,